Brev fra 2006

Kære Klovneklub

En hilsen fra Vietnam. Jeg håber I får en hyggelig eftermiddag/aften. Jeg glæder mig til jeg kan være med til Klovneklub-fest næste år. Ja for nu er der jo pludselig kun 7-8 måneder til vi vender tilbage til Danmark. Det er vildt så hurtigt tiden går, men sådan har alle det vist, så det er der vel ingen grund til at dvæle ved – jeg læste for nyligt at Dan Turell (tror jeg det var) engang har udtalt, at ”livet er noget der sker, mens man har travlt med alt muligt andet” – ja sådan føles det næsten nogle gange.
Nu er vi ellers faldet rigtig godt til her i Vietnam og er utrolig glade for at være her – altså det føles sådan at vi egentlig ikke tænker så meget over at vi er ”ude” og ikke ”hjemme”, så på den måde må man jo sige at vi er faldet rigtig godt til.

Jeg synes nærmest jeg har travlt, hvilket lyder meget mærkeligt, når jeg nu ikke arbejder og har nogle til at gøre rent, lave mad, vaske osv.......men travlheden skyldes nok mest, at Ida efterhånden har mange venner herude som hun gerne vil lege med og så er jeg jo med på sidelinien og Kenth og jeg har også fået en del venner vi gerne vil ses med og det føles svært at nå at se alle så meget som man gerne vil – også fordi Kenth så tit arbejder i weekenden når de andre mænner som regel har fri.

Sidste år syntes jeg godt det nogle gange kunne være svært at finde på noget at lave eller nogen at lege med hver dag efter børnehave, men da havde Ida også fri 11.30 hver dag, hvorimod hun nu er i børnehave til 14.30 tirsdag og torsdag og der er kommet en ny dansk pige i Idas børnehave, Laura og Ida og Laura er bedste venner og vil gene lege sammen hver dag. Ida går stadigvæk til svømning også – det er vildt at se hvad de kan lære – altså hun svømmer bedre end mig.......men ok.....det siger måske i virkeligheden ikke så meget! Hun har også gået til sådan noget sang og musik en eftermiddag om ugen og ellers går tiden jo med at lege, lege og lege. For tiden er hun meget optaget af at tegne – det bliver nogle dage til 10-15 kreationer, så jeg må jo indrømme at der ind imellem bliver sorteret med hård hånd.

Det Ida savner mest ved Danmark er vist nærmest at få lov at gå i lange bukser og langærmede bluser.............hun havde vist troet at hun skulle have haft lange bukser og langærmede på hele sommeren, da vi var på sommerferie i Danmark, men vi havde 6 uger med sol og varme – lækkert. Og jeg vil godt vædde med at hun hurtigt bliver træt af tykke trøjer, flyverdragter, huer, luffer og halstørklæder, når vi så endelig kommer til Danmark.

Og så savner hun vel også farmor – så meget som man nu kan savne, når man er 4 år – jeg tror ikke hun tænker så meget på det, men i sommer var hun alene på ferie i 4 dage hos farmor, selvom hun ikke havde set hende siden oktober året før – de har en særlig kemi de to og det er bare skønt.

Ida er jo næsten lige fyldt 4 år og der er fuld fart på, men omvendt kan man også godt mærke at hun er begyndt nogle gange at trække sig lidt væk fra os og kan lege lidt mere med sig selv – hun er fx. utrolig glad for at lege med LEGO- sjovt at tænke på når det nu lige er dansk. Hun fik noget kinesisk lego-agtigt i fødselsdagsgave og det er bare ubrugeligt – klodserne passer ikke ret godt sammen og hvis man endelig får dem sat sammen, er de stort set umulige at få fra hinanden igen. Det øger ikke ligefrem legeglæden kan jeg godt hilse at sige.

Hun er også blevet rigtig glad for at lege med Sofie, der nu er 1œ år- nogle gange kan de lege rigtig godt sammen og i lang tid (dvs. mere end 10 minutter!) og det er bare dejligt at se. Sofie er heldigvis kommet sig over alle maveproblemerne hun havde i starten (de første 6 mdr. og hun er en glad pige der styrter rundt og prøve at følge med storesøster. Hun er vist også en meget forkælet pige, der jo har mor hjemme hver dag + vores hushjælp, Phuong og så vores chauffør Chuong, som også er utrolig glad for Sofie og altid hellere end gerne vil sidde med hende i bilen hvis jeg bare skal et kort ærinde. Hvis jeg skal af sted i bilen og Sofie ikke skal med bliver han helt skuffet. Det er næsten lidt synd for ham at Sofie på det sidste ikke så gerne har villet over til ham, fordi hun bare er lidt ”mor og far syg”, hvilket vel er meget normalt i perioder med de kære små. Vi har overvejet lidt at Sofie måske skulle begynde i en slags vuggestue for at prøve at være af sted uden moar – pt. går vi i en slags legestue to formiddage om ugen, men der er jeg jo med. Måske ville det være godt at prøve det inden vi kom til DK og jeg tror altså faktisk hun keder sig lidt herhjemme. Vi synes stadigvæk hun er vores lille Sofie, men hun er jo altså 19 mdr. og rigelig gammel til at gå i vuggestue. Nu må vi se – vi har ikke besluttet os endnu.

Kenths arbejde ved Vietnam Airlines er stadigvæk lidt af en udfordring for ham pga. den måde tingene kører på, men han er helt (eller i hvert fald næsten helt) afslappet med det nu og bruger ikke så meget krudt på at irritere sig over det som han gjorde i begyndelsen. Jeg er lige ved at tro at jeg kan sige, at Kenth savner SAS og det er jo ikke det værste der er sket. Kenth har en del fri i dagtimerne (flyver ofte om aftenen) så han nyder tiden med ungerne og mig – det er jo bare sådan en FED LUKSUS at vi ikke skal tage os af rengøring, indkøb, madlavning, vask, strygning osv. Her har man rent faktisk tid til at sætte sig ned og lege med ungerne, cykle en tur eller tage til poolen med dem – eller bage med dem – det er dejligt og det vil vi komme til at savne når vi kommer til Danmark – ingen tvivl om det. Kenth er blevet rigtig god til tennis – han begyndte at spille herude – som total nybegynder, men er nu ret sej – han har fået mange timers undervisning, men det koster også kun 50.000 vietnamesiske dong for en time og det svarer til 20 danske kroner!!

Jeg prøver at tage mig sammen til at spille noget tennis men det bliver ikke til så meget – min tid går med ungerne og når de ikke er her tager jeg ofte ind til byen – køber gaver til diverse fødselsdage, tager på stofmarked (altså bomuld og den slags stoffer – bare rolig!) og til skrædderen- det er MEGET billigt at få syet tøj herude. Jeg tager også bare på markeder eller på café med veninder. For snart 1 måneds tid siden var jeg HELT alene af sted op nord på til Hanoi og ud i bjergene i 4 dage – Kenth havde ferie og var alene i Saigon med pigerne og efter mine 4 (ego-) dage mødtes vi så i Hoi An, som ligger ved vandet ca. midt i Vietnam og havde 5 dage dér sammen hele familien  – rigtig dejligt. Det var vildt fedt at være af sted alene – bare kunne gøre lige præcis hvad JEG havde lyst til, men omvendt mærkede jeg jo også hvor tomt det pludseligt føles ikke at have nogen at dele oplevelserne med og jeg savnede dem alle tre vildt meget – ikke hele tiden, men når jeg tænkte på dem. Jeg følte mig med ét meget priviligeret over at have en skøn familie at savne – det var vist en sund måde at få genopladet batterierne på – i hvert fald for mig – mange af mine venner herude synes det var mærkeligt at jeg tog af sted alene og Kenth ville aldrig have lyst til det selv, siger han, men jeg synes det var fedt og jeg synes det var

dejligt at Kenth var med på idéen – nogle mænd ville måske ikke have tilladt at konen rejste alene.

I næste uge tager vi til Australien i to uger – vi skal være 3 dage i Sydney og derefter op til Port Douglas der ligger i det nord-østlige hjørne – dér bliver vi i en uge. Kenth har dykkercertifikat, så han skal selvfølgelig ud på Great Barrier Reef og dykke og jeg håber også at pigerne og jeg kan komme ud og snorkle – de er begge ret pjattede med vand – Sofie er lige begyndt at have dykkerbriller på når vi er oppe i poolen og det vil hun gerne – det synes jeg er flot. Vi har så tre-fire dage vi ikke har planlagt endnu, men vi tager nok tilbage til Sydney da tre dage nok er i underkanten til sådan en stor by. Vi glæder os sådan til at komme til et civiliseret land og til et land hvor du kan gøre dig forståelig – nogle gange er det frustrerende at tingene skal være så stive og besværlige- det er svært nogle gange, når vi nu ikke snakker vietnamesisk og mange vietnamesere ikke snakker ret godt engelsk. Vi glæder os også til et rent land – her er s'gu lidt snusket, menman vænenr sig da lidt til det, men nogle ganeg kan jeg stadig blive sådan lidt paf. Fx. I dag så jeg en gammel mand der lige tømte en pose med chips eller noget andet og så smed han bare posen på jorden – det er HELT normalt herude, men det sidder bare så dybt i een at det gør man ikke, at jeg (heldigvis) stadigvæk bliver lidt forarget når jeg ser den slags.

En anden ting er at mange vietnamesere er strenge ved hinanden – den anden dag men jeg sad i bilen sad jeg og kiggede på en ung blind fyr der sneg sig af sted i siden af vejen – helt inde i siden med sin stok – pludselig kommer der en ung pige på cykel i den forkerte side af vejen og kører LIGE ind i ham – ikke hårdt, men alligevel – og så kommer det værste.......hun sagde noget til ham og selv om jeg ikke kan sproget (og jo heller ikke kunne høre det) så kunne jeg se på hendes kropssprog, at hun skældte ham ud. Han så lidt forlegen ud og gik videre. Jeg blev så gal at jeg var lige ved at springe ud og hidse mig op over for hende, men de forstår jo ikke hvad jeg siger alligevel og det ville da også have været noget af et tilløbsstykke. Men helt ærligt.

Jeg ved ikke om det skyldes deres historie lidt – at man har været nødt til og vant til at være sig selv nærmest for at klare dagen og vejen. Mange herude er stadig meget fattige, fx. dem der sidder inde i byen og sælger frugt eller lodsedlerelelr hjememrulelde cigaretter. Det er varmt og de tjener ikke ret meget – det er jo begrænset hver meget men kan tjene på frugt man køber på markedet og viederesælger.

Det bliver lidt mærkeligt, når vi næste år skal hjem igen, men vi glæder os. Jeg glæder mig faktisk til at arbejde igen – jeg har egentlig altid godt kunne lide mine jobs og jeg glæder mig til at bruge hovedet lidt mere. Jeg er lige begyndt at arbejde som kasserer for Idas børnehave og bare den lille smule hjerneaktivitet det kræver føles rigtig dejligt. Jeg har jo orlov fra Told&Skat, som nu hedder Skat, så dér begynder jeg og så må vi se om jeg snart skal skifte arbejdsplads – jeg trænger vist snart til at arbejde med noget andet end skat inden for juraen for ikke at gå helt i stok. Vi er begyndt at kigge efter hus så småt på nettet, men hold k... hvor er det sindssygt dyrt – vi ender vist med  enten et håndværkertilbud eller en knaldhytte laaangt ude på landet. Men ok – et hus er et hus og jeg orker ikke at gøre det til et stort projekt. Vi skal nok finde det rigtige for os – hvis ikke lige næste år, så inden for en overskuelig fremtid.

Når vi tager til DK vil der være ting her vi vil savne, men der er også ting i DK vi savner og sætter pris på – særligt – ren natur, ro, en mindre hektisk trafik, ikke så meget affald overalt. Og så savner vi letheden ved at være i sin egen kultur – herude er der mange ting man undrer sig over og ikke forstår og som besværliggør dagligdags ting men det er desværre utrolig svært at blive klogere på vietnameserne – dem vi er omgivet af taler forholdsvis dårligt engelsk og det er ikke muligt at føre en samtale vedrørende sådan mere abstrakte eller følelsesmæssige emner.

Vi har mødt utroligt mange søde mennesker herude, men desværre er vi jo ikke blevet venner med nogle vietnamesere, men det kender jeg ikke rigtig nogen der er blevet – sproget er endnu en for stor barriere. Det er egentlig lidt sjovt med vietnameserne for på een måde er de utroligt hjælpsomme og ALT kan lade sig gøre nogle gange og andre gange er de løgnagtige (fx. vores egen hushjælp som på et tidspunkt havde taget et ekstrajob og da vi havde fundet ud af det ad omveje og prøvede at konfrontere hende med det, da løj hun os lige op i hovedet) og stive og ryster bare på hovedet og så står du der.  Det er jo ikke et militærstyre her i Vietnam, men der er meget politi og vagt-væsen og fx. kommer de efter folk, der er lidt for åbne på internettet og har den frækhed at antyde at der er problemer i Vietnam i forhold til menneskerettighederne. Og så noget af det allerværste – korruption er EKSTREMT udbredt og det er bare en rigtig dårlig ting. ØV.

Nå, nok herfra nu – hav det godt allesammen – vi ses næste år.

Kæmpe knus og mange hilsner og tanker fra Carina